Venstre sætter fokus på vores folkeskoler i Ruderdal. Ro, retning og dannelse.

Det sker på torsdag i Birkerød, hvor vores to medlemmer af skoleudvalget, Malene Barkhus og Julie Quass, har lagt op til en spændende aften med indsigt, udsigt og debat.

Alle interessede er velkomne 🙏

Derudover kan vi også byde velkommen til Fremming Scheel, der er vores seneste mand på kandidatlisten til kommunalvalget 👍

Skal Rudersdal kommune drive et supermarked, i skarp konkurrence med de private dagligvarebutikker vi har i kommunen?

Eller hvad med en kommunal tøjbutik, nu hvor der i Rudersdal ikke er så mange af dem tilbage. Har kommunen så ikke en opgave at sikre et større og bedre udbud?

Nej vel, udover at det heldigvis vil være i strid med den kommunale fuldmagt, at drive dagligvarebutikker, så er det faktisk båret af sund fornuft, at vi kommuner skal afholde os fra at drive forretninger. Den slags har vi et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv til.

Vores opgave er at sikre, at den kommunale kernevelfærd, i form af bl.a. gode skoler, børnehaver, plejehjem, sikre skoleveje, at der er sunde fritidstilbud til børn og unge og at vi har et rent badevand i vores søer og Øresund.

For at vi kan finansiere denne kernevelfærd er det faktisk vigtigt, at vi har et sundt, stærkt og konkurrencedygtigt erhvervsliv, der kan levere gode, fornuftige løsninger til prisbevidste borgere. At vi som offentlig myndighed skal konkurrere med de virksomheder, der leverer god løsninger til vores borgere, det giver absolut ingen mening.

Derfor skal Rudersdal kommune heller ikke etablere energiselskaber, som skal drive solcelleanlæg på kommunens tage. Det er en uigennemtænkt og uansvarlig idé. Det har vi energiselskaber til at gøre, i et stærkt konkurrencepræget marked. De tager risikoen. Med andre ord, profitten i opgangstider og tabet i nedgangstider.

Men ikke desto mindre har idéen om at lade de kommunale skatteydere tage risikoen for, at drive et kommunalt energiselskab, her i Rudersdal, groet siden sidste konstituering i kommunalbestyrelsen.

Tidernes ugunst for energibranchen, der bl.a. har sendt Ørsted i dørken, har imidlertid givet de partier i kommunalbestyrelsen, der er fristet af tanken, noget at tænke over. I denne uge fik det flertal af kommunalbestyrelsen, der ønsker et kommunalt energiselskab så tal fra forvaltningen, der viser at det på ingen måder et en økonomisk rentabel løsning.

Man kunne fristes til at sige, at der ikke er noget, der så skidt, at det ikke er godt for noget. I hvert fald ser idéen om et kommunalt energiselskab nu ud til at være stødt på grund, skal vi ikke bare lade det blive der.

VI har fået en vigtig opgave, nemlig at gennemføre en grøn omstilling af vores samfund. Hvis vi hele tiden gennemfører dette med uansvarlige og dyre tiltag, såsom kommunale energiselskaber og en fjernvarme, der kun vil gøre det dyrere at få varmet sit hus op, uden nogen klimaeffekt, så risikerer vi blot at miste den folkelige opbakning til den vigtige grønne omstilling, og så har vi set andre steder i verden, hvordan vælgerne meget hurtigt er omstillingsparate.

Den grønne omstilling skal ske på et fornuftigt grundlag, det sker ikke gennem kommunale energiselskaber og en dyr og uigennemtænkt fjernvarmeløsning.

I de tre et halvt år, jeg har været medlem af kommunalbestyrelsen i Rudersdal, har jeg og Venstre kæmpet for en folkeskole, hvor der i langt højere grad er fokus på den klassisk almene dannelse, end tilfældet er i dag. Hvor uro og larm i undervisningen, og dårlig optræden overfor sine klassekammerater ikke tolereres, men derimod sanktioneres.

Jeg blev faktisk overrasket over at den største modstand til at sikre dette skulle komme fra konservativ side. Men sådan er verden nu engang imellem besynderlig, og måske også et resultat af at vores konservative borgmester helst ser til den værdipolitiske venstrefløjs side i byrådssalen.

Da jeg for lidt over to år siden søgte aktindsigt i hvor ofte ordensbekendtgørelsen for god ro og orden i folkeskolen blev brugt i Rudersdal, da blev jeg måske en smule overrasket over resultatet, nemlig at den stort set ikke tages i anvendelse. Men overraskelsen var intet i forhold til svaret fra forvaltning og borgmester.

Her var meldingen nemlig, at man simpelthen ikke ønsker at gøre brug af bekendtgørelsen, da børn gør deres bedste, som altså i følge borgmesteren er udgangspunktet for Rudersdals børnepolitik. Men børn gør ikke altid deres bedste. Der er også børn, der skal hjælpes på rette vej, guides, opdrages og sikres, at de ikke gør hverdagen trist for deres klassekammerater.

Det er her at ordensbekendtgørelsen kommer til sin ret. Berlingske har den seneste tid sat et vigtigt fokus på vores skoler, og har i den forbindelse gjort brug af vores eksempler i Rudersdal.

Vi har derfor i sinde i Venstre at bringe vores forslag, om at sikre roen i undervisningen op igen, nu hvor der er lykkedes Berlingske, at sætte fokus på dette væsentlige problem. Folkeskolen er nemlig til for os alle, og det bliver den først, når alle kan få ørenlyd i undervisningen og mobberi bliver sanktioneret.

Forslaget kommer på næste møde i kommunalbestyrelsen. Det bliver spændende hvordan det bliver mødt denne gang. Borgmesteren har nemlig nu, stærkt presset af Berlingskes dækning, hvor hun jo har gentaget sin holdning, nemlig at alle børn gør deres bedste, og dermed ikke skal irettesættes, om det fortsat er hendes og de konservatives tilgang til vores skoler.

Læs Berlingskes leder i kommentarsporet:

Det er værd at læse denne artikel i dagens Berlingske Tidende, hvor Venstres lange og seje kamp, for at sikre ro og orden i vores folkeskoler i Rudersdal rulles ud.

Længe har vi foreslået, at vi over for den lille restgruppe af elever, der ikke vil indordne sig under fællesskabets normer, om god adfærd, får sanktioneret med den ordensbekendtgørelse, som folkeskolen er udstyret med.

Men det ønsker vores skoleforvaltning, og vores konservative borgmester ikke at vi skal gøre. Her står Venstre helt alene.

For lidt over to år siden søgte jeg aktindsigt i hvor ofte der gøres brug af at sende elever, der larmer og mobber ud af undervisningen og hjem i op til en uge af gangen, så der kan statueres eksempler og sikres ro i undervisningen.

Svaret var nedslåede, ikke kun det at det stort set ikke sker, men mest af alt fordi vores skoleforvaltning og borgmester ikke bakker en skole op, der gør brug af det redskab. Når skolelederen ved, at vedkommende ikke støttes i sin hjælp for at sikre ro, så udbliver hjælpen, og læren står magtesløs tilbage.

Konsekvensen er at alt for mange af vores skoleklasser er fuld af larm, og at det er de elever, der bliver mobbet, der må flytte skole, ikke eleven der udviser den krænkende handling.

Det er på tide at skeen kommer over i den anden hånd.

Denne lørdag morgen, altså den sidste lørdag i skolernes sommerferie, er det en tradition at Handelstandsforeningen i Birkerød Hovedgade uddeler smurte rundstykker og kaffe til alle de fremmødte borgere.

Men 1.800 rundstykker smører som bekendt ikke sig selv. Det hyrer de hvert år kommunalbestyrelsen ind til at gøre. De ved nemlig at vi politikere er kompetente til at betjene en kniv, og ikke mindst at få det meste til at glide ned med noget smørelse 😉

Om lidt er det første skoledag i 0. klasse for hundrevis af håbefulde og glade børn her i Rudersdal, ligesom det også har været det for Emma engang. Venstres håb er, at det smil vores børn møder skolen med i 0. klasse er endnu større, når de forlader 9. klasse.

Vi skal sikre, at vores børn får ti gode år i vores folkeskole, fyldt med indsigt, der giver udsigt, at de får en skoledag, hvor der er ro til fordybelse, hvor uro, larm og dårlig adfærd ikke accepteres, men derimod håndteres, og sanktioners. Venstre vil sikre en to-lærerordning i indskolingen og i de klasser, hvor der er udfordringer med larm, uro og indlæring.

I skolen skal vores børn ikke kun sidde med snuden i en i-Pad, men derimod også læse i rigtige bøger. Vi har en kulturarv, vi skal give videre til vores næste generation. Den forpligtelse er Venstre vidne om, hvilket også er årsagen til at vi bl.a. ønsker morgensang på vores folkeskoler, så vi ikke bliver generationen, der smed vores fine sang- og salmeskat ud med badevandet.

Rigtig god skolestart - vi glæder os til at følge jeres færden.

#venstreirudersdal #jenskloppenborg

Søren Pind har ret. Der er alt for meget misinformation i den grønne omstilling. Det er følelser og politiske korrekte holdninger, der har fået lov at få forrang, frem for fakta og det kølige overblik 🤔

Det beskriver han meget rammende i dette indæg i Berlingske. Hvis vi fortsætter den grønne omstilling ud af dette blinde spor, så risikerer vi at miste den vigtige folkelige opbakning til den grønne omstilling 😔

I Rudersdal er vi i gang med at skulle gennemføre en omstilling af vores naturgasfyr til en alt for dyr fjernvarme👎

Folketinget har besluttet at naturgassen til de private hjem skal slukkes i 2035, men til den tid vil det være klimaneutral biogas, der ruller i vores gasnet.

I følge Dansk Biogas kan vi sikre at udrulningen af biogas går endnu hurtigere, og bliver væsentlig mere omfattende, ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Men det kræver en politisk beslutning 🙏 Dermed vil vi også få nemmere ved at holde russisk gas ude af Europa, når vi har det selv.

Derfor har en dyr og besværlig omstilling for 10.000 hjem i Rudersdal, der varmes op af et gasfyr, ingen som helst positiv virkning på vores klimaregnskab.

Det vil derimod kun have en stor negativ effekt på 10.000 familiers økonomi i Rudersdal, hvor vi vil kunne forvente en op til 50% dyrere varmeregning. Det er simpelthen for uambitiøst at byde vores borgere 😬

Alligevel vil et stort politisk flertal i Rudersdal desværre fortsat arbejde for en udrulning af en ekstrem dyr og ikke klimavenlig fjernvarmeløsning🙄

Se bare jer omkring, hvor det det er gået helt galt. Odsherrrede, hvor et fjernvarmeprojekt er kørt helt i hegnet, og truer med at stavnsbinde familier til deres hjem 🤥 indtil fogden evt. sætter dem ud.

Eller hvad med Hillerød, hvor et fjernvarmeprojekt, der var budgetteret til 138 mio kroner. Så skrev varmekunderne under på en bindende aftale, og så fangede bordet. Sidste melding er at fjervarmeudrulningen nu er stedet til 280 mio kroner, altså det dobbelte 👎

Der er kun en til at betale regningen, og det er forbrugerne. Men husk at tilslutningspligten er ophævet. Ingen kan tvinge jer med ud på en blind vej. Så valget er jeres. Men skriver ✍️ I under, så fanger bordet - og det bliver dyrt.

Vi skal lave den vigtige grønne omstilling med fornuft, hvor vi ikke gør borgene til fjende af projektet - det gør vi desværre med den planlagte udrulning af fjernvarme, som vi bl.a. er vidne til her i Rudersdal.

Derfor arbejder vi i Venstre i Rudersdal på at sikre, at vores 10.000 varmekunder, der har et gasfyr, fortsat kan have den varmekilde efter 2035 🙏

Et spøgelse går gennem Europa. Det gamle hårdrejsende budskab fra Karl Marx og Engels, der siden har skabt megen død, fattigdom og ødelæggelse verden over, er overskriften på Frihedsbrevets afdækning af en af Blekingegadebandens gamle hårde nysere, Torkild Lauesen.

Torkild Lausen var en del af den hårde kerne i den ekstremt voldsparate venstreekstremistiske danske terrorcelle Blekingegadebanden, der i 1989 blev optrevlet, hvilket Peter Øvig Knudsen på fremragende vis har beskrevet i sit flotte to-bindsværk om selvsamme Blekingegadebande.

Hvis ikke du har læst bogen, så er det et "must do". Øvigs fantastiske research og formidlingsevne gør at du ikke slipper bogen, før sidste side.

Op gennem firserne begik banden flere røverier og voldelige overfald, planlagde og gennemførte kidnapninger af finansfolk, for derigennem at skaffe penge til den palæstinensiske terrororganisation PLFP og kampen mod jøder og ikke mindst staten Israel.

Sidste røveri, banden begik, skød og dræbte de den unge politibetjent Jesper Egtved Hansen, der såmænd blot som betjent gjorde sit arbejde en tidlig morgen den 3. november 1988 i Købmagergade, alt imens de kyniske og brutale medlemmer af Blekingegadebanden var på flugt, efter endnu et kup, denne gang mod Købmagergade Postkontor.

Under flugten stod den kun 22-årige Jesper Egtved i vejen for Blekingegadebandens væbnede kamp mod vores åbne liberale samfund.

Under den efterfølgende retssag valgte alle medlemmer af Blekingegadebanden, i en krysteragtig musketerer ed, at holde tæt med hvem af dem, der skød og dræbte Jesper Egtved Hansen. Dermed slap de alle for at blive dømt for overlagt mord på en politibetjent.

Under politiets ransagning af dæklejligheden i Blekingegade, hvor banden holdt til, og deraf fik navnet af offentligheden, fandt de den såkaldte Z-fil med navnene på 500 herboende danske jøder, eller fremtrædende danskere, der sympatiserede med jøder- og eller staten Israel.

Min historielærer på Århus Katedralskole, Johan Bender, var en af de 500 fremtrædende danskere, der stod på listen. Det var mens jeg havde Johan til historieundervisning, så jeg mindes stadig klart, da Johan en morgen kom ind til undervisningen og sagde, at han få timer forinden, var blevet passet op af en civil politibetjent i sin forhave, der sagde at han stod på dødslisten, som Z-filen var blevet døbt.

Johan Benders eneste helligbrøde var, at han som forfatter havde skrevet en del bøger om Mellemøsten og Israel, litteratur som på saglig og objektiv vis udlagde historiske kendsgerninger. Så han skulle i sagens natur have samme tur som Jesper Egtved Hansen, hvis altså ikke bandens farlige aktiviteter blev opklaret, da en af medlemmerne Carsten Nielsen kørte galt på Birkerød Kongevej. Hvorfor trafikuheldet skete lige der, og hvem Carsten Nielsen skulle mødes med, det er fortsat en gåde. Det fik Peter Øvig Knudsen desværre ikke opklaret, heller ikke af hans hemmelige stemme, der senere skulle vise sig at være Bo Weimann, der som den eneste af bandens medlemmer har valgt at afdække en stor del af de skrækkelige forhold, som banden udsatte os for.

Jeg overværede personligt hans første og eneste pressemøde, som blev afholdt i april 2009 i biografen Imperial forud for premieren på filmen om Blekingegadebanden. Det var mens jeg var vært på DR P1-debat. Bo Weimann er vel den eneste der har angret en smule, dog uden at råde bod på Jesper Egtved Hansens forældres ønske, om at få opklaret hvem det var der skød og dræbte deres søn.

Men tilbage til Torkild Lauesen, der aldrig har angret, og som er hele årsagen til, at Frihedsbrevet har dykket ned i den gamle ideologiske forbryderbande. Han er fortsat i fuld vigør for en praktisk, og meget lidt pragmatisk udrulning af Karl Marx idéer, gerne med voldsom udøvelse. Man kan vel sige, at han tog handsken op efter sin afsoning på fem års fængsel i 1995, for sine meget omfattende voldelige forbrydelser, hvoraf en af dem endte i et politimord.

Da jeg var Informationschef i bygge- og teknikforvaltningen på Københavns rådhus, hvor Søren Pind på daværende tidspunkt var fagborgmester tilbage i 2005, opdagede jeg, at jeg skulle til at fællesmøde på rådhuset om et kvartersløftsprojekt i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, hvor SFéren Bo Asmus Kjeldgaard var borgmester. Her stod en Torkild Lausen på listen over mødedeltagere. Jeg spurgte ind til om der var personfald mellem ham, og den dømte fra Blekingebanden. Åh jo, blev der sukkende sagt fra en af mine kolleger på kontoret; terroristen er blevet ansat som kvartersløftkonsulent her på rådhuset. Jeg mødte aldrig op til det møde, det kunne jeg ikke få mig selv til, jeg ville ikke være i stand til at se og lytte til dette monster. Men det er der andre på den yderste venstrefløj der sagtens kan.

Frihedsbrevet har nemlig været med på en tour de revolution i Amsterdams venstreradikale miljø, med Torkild Lausen som underviser i praktisk hård marxisme, ja en ”masterclass ud i lavpraktisk voldsromatik” i Amsterdam, som Frihedsbrevet som rammende beskriver det. I Amsterdam er Torkild Lauesen blevet modtaget som en rockstar, manden der ikke var bange for at få beskidte hænder. Her er der ingen anger at spore fra en Thorkild Lausen, der for 45 år siden var med i en kidnapning af en bankdirektør på den københavnske vestegn. Naturligvis for at samle penge ind til PLFPs væbnede kamp.

Under gidseltagningen af bankdirektørens familie, altså hans hustru og et 8 årigt barnebarn, stod Torkild Lauesen, ifølge senere vidneudsag fra barnebarnet, under retssagen mod bandemedlemmerne i 1990, for på meget brutal vis at bagbinde hende og bedstemoderen i kælderen, en episode som de begge aldrig nogensiden kom sig over fysisk såvel som psykisk. Men det skider voldsromantikeren fra den yderste venstrefløj naturligvis på, her 45 år efter. Som der siges i disse kredse; man bliver nu en gang nødt til at slå et æg i stykker, hvis vi skal lave en omelet.

Hverken barnebarnet eller bedstemoderen har modtaget så meget som en undskyldning fra Torkild Lauesen. Men I Amsterdam, ja der er Torkild Lauesen helten….

Nå, det var en lang omgang intro og anbefaling til at læse Frihedsbrevets afdækning af den ”resocialiserede” voldsparate Torkild Lausen, der altså ikke med årene er blevet en døjt klogere.

Jeg har stor forståelse for, at vi alle kan blive klogere, at vi naturligvis skal tage vores straf, og også at vi efter endt straf kan begynde på en frisk, som resocialiserede medborgere i samfundet. Problemet med Torkild Lauesen er bare, at han ikke har taget sin straf, han er ikke blevet klogere og dermed ikke er resocialiseret.

Billedet er fra Birkerød Kongevej, da en af bandens medlemmer på en ud"flugt" forulykkede med sin bil. I bilen fandt politiet heldigvis en telefonregning fra Blekingegade, der fik dem på sporet af dæklejligheden for den afskyelige bande.